Ja, den er god nok. Vi venter vores første og meget ønskede barn. Jeg har termin d. 4 september, og jeg er derfor 15 uger henne (altså i starten af mit andet trimester, hvis du ikke lige er helt med på det med ugerne) – du er ikke den eneste!
Meddelelsen om, at jeg er gravid og har termin d. 4 september, kan jeg vælge at håndtere på to meget forskellige måder:
- Du får ikke noget at vide om forløbet op til
- Du får en masse at vide om forløbet op til
Nu er det jo heldigvis min blog, så jeg kan frit vælge mellem én af de to, og det har ikke krævet særlig meget af mig at vælge hvilken én. Jeg havde faktisk allerede besluttet mig, inden jeg blev gravid, og inden vi gik i gang, og nu skal du høre hvorfor.
Jeg er nok ikke den eneste, som har hørt: “det skete bare lige i første hug” eller “vi prøvede ikke engang, og så stod jeg pludselig med en positiv graviditetstest i hånden”.
Og hvor er det FANTASTISK, når det sker for nogen, og det giver god mening, at nogle par gerne vil dele sådan en skøn nyhed krydret med informationen om, at det skete vildt hurtigt. Det er uden tvivl velment, og det er da også helt vildt, at det “skete i første hug”. Det er “helt vildt” fordi det ikke er normalt, og det ved de fleste jo egentlig nok inderst inde – altså at det er ret usandsynligt, at det sker ved første forsøg. Her skal det også lige tilføjes, at nogle par ikke selv deler informationen om hvor lang tid det tog, men blot besvarer deres venners og families spørgsmål, når de spørger “hvor lang tid tog det jer så?”. Begge par gør det helt rigtige, og lige præcis dét der passer bedst til dem og deres temperament.
For de par, hvor det ikke lige skete “i første hug”, eller de par der har kæmpet med at blive gravide i flere år (eller hos dem, hvor det måske endnu ikke er lykkedes), er der muligvis ikke det samme behov for at dele informationen om, hvor lang tid det tog. Du modtager muligvis udelukkende nyheden om, at de er blevet gravide, og informationen om hvor lang tid det tog, alle deres frustrationer, følelser og nervøsitet undervejs, holder de for sig selv. Hvilket er HELT i orden og lige som det skal være – misforstå mig ikke!
Så på den ene side har vi altså de par, der deler deres store nyhed med informationen om, hvor lang tid det tog, hvor vi på den anden side har de par, som deler deres store nyhed men uden informationen om, hvor lang tid det tog. Begge måder at dele nyheden på er helt som de skal være, og måden at stige det på er højst sandsynligt ikke engang et bevidst valg, men kommer helt naturligt.
Hvorfor deler jeg det her med dig? Formålet med mit opslag er at gøre dig opmærksom på, at vi lever i en ubalanceret virkelighed. Hvis / når du eller nogen du kender går i gang med at lave et barn, så er det vigtigt for mig, at du ved, at det er ret usandsynligt og faktisk ret så unormalt at blive gravid ved første forsøg. Når det sker i første forsøg, så er det så vildt, at nogle par gerne vil dele den information sammen med deres nyhed, men ligeså snart at det tager lidt længere tid (som jo er det normale), så bliver informationen ikke delt helt på samme måde – og derfor kan man som modtager bliver efterladt med en opfattelse af, at det er normalt, at det sker hurtigt og i første forsøg. Hvis du har den opfattelse, så kan du risikere at blive SÅ skuffet, såret og frustreret over noget, som egentlig er helt som det skal være. Det kan være svært at nyde den smukke proces i dét at lave et barn, og det er simpelthen bare så ærgerligt, når det sker på baggrund af en misforståelse.
Derfor dette oplæg! Et oplæg for at gøre dig opmærksom inden du går i gang. Inden frustrationerne og alle tankerne dukker op. Også et opslag, som du kan sende til din ven eller veninde, når hun deler sine frustrationer og følelser med dig. De kan fx lyde således:
“Er der noget galt med os? Med mig? Med dig?”
“Vi er jo begge unge og sunde, så hvorfor tager det længere tid end for Lise og Anders, når de er ældre end os og lever usundt?”
“De var ikke engang klar, og så skete det for dem ved første forsøg.”
Det er alt for let at komme til at køre sig selv op i en spids, hvor alle spørgsmålene og tankerne fylder selv det klareste og tålmodige sind. Alle mulige tanker, som er så ubehagelige at tænke, fordi vi alle jo rigtig gerne vil være glade på andres vegne, og fordi andres graviditet jo i bund og grund slet ikke har nogen indflydelse på os. Det er jo ikke fordi der kun er et bestemt antal par, som kan blive gravide om året. Tænk hvis det var sådan!
Hvis du ikke allerede er kommet frem til det, så vælger jeg løsning nr. 2. Fordi jeg kan overskue det, og fordi jeg har lyst til at dele med dig. I denne og den kommende uge vil mine opslag handle om processen fra da vi traf beslutningen om at gå i gang og til den positive graviditetstest i min hånd. Jeg vil dele mine erfaringer, tanker og følelser med dig (helt ærligt og uden filter, fordi sådan kan jeg bedst lide det).
Hvis du selv står i en situation, hvor du/I selv skal i gang eller hvis du kender nogen som skal, så kan mine opslag muligvis være til hjælp for dig eller dine. Hvis du har nogle spørgsmål, som du tænker kunne være rare at få svar på, så skal du endelig ikke holde dig tilbage med at kontakte mig. Du kan skrive til mig på Instagram og ellers kontakte mig her på hjemmesiden lige her.
Inden jeg slipper dig helt, så tag gerne lige et lille kig på den her artikel fra sundhed.dk, og her især under “Hvor lang tid tager det at blive gravid“.