Lidt forberedelse skader jo ikke - så længe det ikke tager overhånd


Der er så meget at skrive om under "Alt Baby"-kategorien her til at starte med, så derfor virker det til at alt handler om baby her på bloggen. Det gør det altså ikke - hvert fald ikke for evigt! Der kommer andet og meget mere, så der til dig der måske ikke lige er så interesseret i alt det med babyer, også er noget at finde i mit lille hjørne af internettet.


Det her opslag er starten på et lille "tema", hvor jeg gennemgår de forberedelser, som Henrik og jeg har gennemgået siden vi besluttede os for, at vi gerne ville lave et barn sammen.


Selvom at jeg giver Kirtsen Hüttemeier ret i, at "fløde er godt, og meget fløde er meget godt", så vil jeg dog også sige, at forberedelse er "godt", men at meget forberedelse ikke nødvendigvis er "meget godt". Måske det lyder mærkeligt i dine øre, men forberedelserne kan også tage overhånd, hvis de får lov til at fylde for meget. Så, når jeg i den kommende tid vil dele og gennemgå forskellige typer af forberedelser, som vi har været igennem, så skal du tage det med dig, som passer til dit og jeres temperament, og kun det som virker naturligt for dig og jer. Der er ikke nogen "rigtig" måde at forberede sig på, og graden af forberedelse afhænger af mange ting.


Nogen forbereder sig slet ikke og andre forbereder sig på alle tænkelige måder, og begge scenarier er lige rigtige, så længe at det opleves som "det naturlige at gøre". Jeg tænker, at du og I ret hurtigt kan mærke i jer selv, om noget føles som "det naturlige at gøre", for hvis du fx på ingen måde synes at økonomi er særlig interessant at beskæftige sig med, så forestiller jeg mig også, at du let og elegant springer videre til næste emne, når jeg taler budget og opsparing - og det er altså helt fair!


Jeg vil gennemgå følgende emner ud fra vores egne erfaringer:

  1. Økonomien

  2. Kroppen

  3. Tankerne og følelserne

Jeg starter med den kolde og hårde "økonomi" - jeg er jo kærester med en revisor. Inden jeg laver opslaget, så vil jeg i Stories inde på The Gram tage imod spørgsmål til de økonomiske forberedelser, så følg gerne med dér, hvis du lige tænker, at du gerne vil spørge om noget, og så tager jeg det med i mit opslag (anonymt naturligvis). Og ellers er du selvfølgelig også velkommen til at skrive direkte til mig :-)



/ Julia

108 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle