Alenetid og en pandemi...


Henrik går (normalt) til badminton hver mandag og onsdag, og det giver mig den perfekte mulighed for at dyrke mig selv i mit eget selskab! Bevares, jeg kan da sagtens have "mig-tid", selvom Henrik er hjemme, men jeg synes nu alligevel, at den bedste "mig-tid" er, når jeg kun er mig. Ikke med en veninde. Ikke med min familie. KUN MIG.


Og hold nu op hvor har der da bare været ALT for lidt mulighed for at have alenetid siden corona-pandemien brød ud. Henrik har ikke været til badminton i en evighed, og de gyldne mandage og onsdage, hvor jeg kan være i mit eget selskab har været savnet. Længe. Henrik har det helt på samme måde, og vi har talt en del om vores behov for alenetid, og hvordan vi kan give hinanden muligheden for det.


Nu er Henrik begyndt til en enkelt times udetræning hver onsdag, men indtil da har vi måtte tage andre metoder i brug. For at give Henrik noget tid til sig selv, har jeg gået en del lange ture (af 1-2 timers varighed). Alt afhængig at mit behov, har jeg gået med enten mig selv eller med en veninde. Det er alenetid for mig, når jeg går en tur alene, så derfor har det været lidt af et win-win for os begge, når jeg har begivet mig ud på en god lang travetur. Og så har jeg da typisk også lige krydret turen med en lille godte fra bageren, som i øvrigt ligger lidt for tæt på vores hjem. De har en fantastisk onsdagssnegl - just saying...


Nogle aftener (og ja, sådan staves det sku...) går jeg "i seng" lidt tidligere end jeg plejer, for at vi begge kan få lidt alenetid i hvert vores rum. Henrik i sofaen i stuen, og jeg i sengen i soveværelset. Her sidder jeg typisk og læser, og ellers ligger jeg med min telefon (fy!) og glugger Youtube indtil jeg falder i søvn. Hvis jeg er god, så hygger jeg også lidt om mig selv, og tager en kop te og lidt snacks med ind i seng, og hvis jeg er helt vildt god, så topper jeg hyggen med en lille lækker ansigtsmaske!


Henrik og jeg har talt om, hvad det gør ved vores forhold, hvis vi ikke har alenetid, og vi tænker egentlig, at det er ret normalt. Når vi er lavt på "alenetid", så forsøger vi hver især og helt underbevidst at skabe alenetid, selv når vi er i samme rum. Det viser sig ved, at vi ikke får talt helt ligeså meget med hinanden, som vi plejer, ligesom at vi er mindre kærlige overfor hinanden. Færre og mindre lidenskabelige kys, som byttes ud med tantekys, og mindre nus generelt set. Hvis vi ikke talte om vores behov for alenetid, så ville vi hurtigt kunne gå skævt af hinanden, så vi er begge enige om, at det kun er godt at være åbne omkring vores behov.


Jeg især har et stort behov for, at vi er kærlige overfor hinanden, og jeg er sådan en kæreste, som begynder at bide i Henrik, hvis jeg ikke har fået opmærksomhed i lang tid... virkelig irriterende, I know. Så når det betyder så meget for mig, at vi er kærlige overfor hinanden, så går jeg også meget op i at give Henrik plads til at være sig selv og alene, fordi jeg så ved, at hans "overskud" til at være tilstede med mig vil være så meget højere. Ligesom det er hos mig, når jeg har haft alenetid. Det der med at savne hinanden lidt, er faktisk ikke helt så dumt, og især ikke i en tid, hvor vi er i samme lokale alle døgnets 24 timer (bortset fra når vi er på toilet selvfølgelig, for det ville helt ærligt være lidt mærkeligt).


At opslaget lige skulle sluttes af med, at vi ikke har noget behov for at være sammen, når vi er på toilettet, det havde jeg ikke lige planlagt, men så'en blev det nu altså denne gang.


Tak for at du læste med!


/ Julia

47 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle