#Reklame for Babyplan – fordi jeg har en lille overraskelse i vente til dig, og den sker som en del af mit samarbejde med Babyplan.
De mentale forberedelser. Ja, hva’så lige med dem, og hvad indebærer de egentlig? Det er helt forståeligt, hvis du tænker sådan, for det der med følelser kan altså godt blive lidt abstrakt nogle gange. Allerede her først i opslaget vil jeg gerne slå fast, at du ikke kan forberede dig på at få dit første barn. Og det skriver jeg altså ikke, fordi jeg endnu ikke har et barn og derfor ikke kan råde dig til det… Jeg skriver det, fordi du 1) ikke kan forberede dig på noget, som du ikke kender til, og 2) fordi du overhovedet ikke ved hvilket barn du og din partner ender med at få. Så, du kan altså ikke forberede dig på dén del… eller hvad? Måske handler det bare om at andet perspektiv?
Er det overhovedet muligt at forberede sig følelsesmæssigt på dét at skulle have et barn?
Måske. Træls svar, I know… Årsagen til mit trælse svar er, at følelser er SÅ stjerne hamrende individuelle, så hvad der gør sig gældende for mig, behøver ikke nødvendigvis at gøre sig gældende for dig. Jeg er fx meget følsom, og jeg tænker mine følelser ind i hvert eneste lille ting jeg gør. Jeg reflekterer tit over om noget “føles rigtigt” inden jeg tager en beslutning. Det ligger altså til min personlighed at mærke efter i mig selv, hvilket for nogen måske er svært. Måske er du også sådan, måske er du ikke, men vores “mentale” udgangspunkt er dét der ligger grunden for de “mentale forberedelser”, som vi hver især gennemgår, inden vi står med et barn i hænderne. Og typisk er “forberedelserne” ikke engang noget bevidst, men derimod noget der sker helt af sig selv.
“Så jeg kan ikke forberede mig, eller hva’? Og hvorfor i al verden læser jeg så egentlig det her opslag?”. Amen, du stiller jo alle de rigtige spørgsmål! Det korte svar: Nej, konkret set kan du ikke forberede dig på at skulle have et barn, men du kan læse videre og måske ende op med et andet perspektiv, der gør at du ikke behøver at tænke på forberedelse. Hele pointen med det her opslag er nemlig, at alt ikke kan forberedes. Jeg forstår dog behovet for at ville forberede sig, da jeg selv er et planlægningsmenneske af højeste rang.
Jeg har altid godt kunne lide børn. Jeg har passet mange børn igennem tiden, både privat og som en del af et arbejde. Jeg har mange søskende, og jeg passer gerne mine veninders børn, når de har brug for det. Jeg har altså forholdsvis “meget” erfaring med børn. Og hva’ så? Det har intet at gøre med at være forberedt på at skulle have et barn… Bare fordi jeg har erfaring med andres børn, gør det mig ikke til specialist i selv at have et barn. Der er sørme en stor forskel på at passe andres børn, og at have sit eget barn. Et lille menneske, som du og din partner har ansvaret for de næste maaaaange år. Det er sku stort. Så forvent ikke, at du kan forberede dig på den slags – det er simpelthen for abstrakt for vores ellers så intelligente hjerner.
Nåh, så hvad har du fået ud af at læse med helt herned til? Jo altså… jeg vil sende dig videre med et råd. En lille gave.
Din mentale forberedelse kan være at acceptere, at du ikke kan forberede dig.
Så filosofisk! Undskyld, men det er altså det absolut bedste råd jeg kan give dig i den her sammenhæng. Øv dig i at give slip på forventningen om, at du kan forberede dig på alt. Når du en dag står med et barn i hænderne, så vil du takke dig selv for, at du har lært at acceptere dét at give slip på forventninger til dig selv og andre. Dit liv med et barn bliver ikke som du forventer. Dit barn bliver ikke som du forventer. Du bliver ikke som du forventer. Jeres parforhold bliver ikke som du forventer. Forbered dig på dét, og så skal det hele nok gå!
Tak for at du læste med helt herned til. Meget snart vil jeg i samarbejde med Babyplan afholde en konkurrence, hvor du kan blive den heldige vinder af et sæt med nogle af Babyplans mest populære produkter! Følg med på The Gram, hvor konkurrencen kommer til at foregå, og held og lykke.